Glædelig jul!

Et barn er født!

Der er to bevægelser, som gør sig gældende i måden, vi taler om Jesu fødsel på.

Den første:

En mor føder sit barn, ligger på sit leje i en stald og føder sit barn under trange kår; hyrderne komme til ud fra marken; dyrene snuser til det nyfødte barn, undrer sig over dets dybe øjne, og hyrderne smiler i glæde og forundring over, hvor lille og fin, sådan et lille nyfødt barn er. En af hyrderne tænker på salmistens ord om, hvad er dog et menneske, Gud, at du husker det.

Den anden:

Guds søn er født, er kommet som en åbenbaring ned fra himlen. Det er Guds søn, som er født.

Stjernen, som vismændene fulgte fra Østerland, viser sig at være glimtet i barnets øje, himmellyset i barnets øjne; og Guds engle, de er i en sand trafik ned for at synge for barnet og forkynde for verden, at en frelser er født.

De to bevægelser hører sammen i julens begivenhed, illustrerer, hvordan himmel og jord forbindes nu - og de samler samtidigt det mysterium, vi fejrer i dag: et mysterium, som rummer det meget livs bekræftende i, at Gud nu i søn har kastet sig ind i historien og her vil være med til at lyse og skinner for hvert menneske, som bor i mulmets og mørkets land.

¤

Det med at være kastet ind i historien, er egentlig et udtryk, jeg har hentet fra den amerikanske professor i litteratur Rober Pogue Harrison. Han skriver et sted:  ”Det er fordi, vi er kastet ind i historien, at vi må kultivere, passe vores haver”.

Vi mennesker er født af en mor, kommet til verden her, lever i en bestemt tid og epoke, som vi kan være med til at forme.

Det er en del af den opgave og fordring, som er til os mennesker. at vi skal kultivere vores haver. Forstå det bredt, som alt, hvad vi har med at gøre i vores liv og tilværelse, i det fællesskab, vi er en del af, og er med i. Det handler ikke kun om haver, men om alt, hvad vi mennesker har at gøre med i vores liv.

Kultivere og kultivere, ja sagen er imidlertid den, at vi mennesker lige så vel destruerer og ødelægger. Vi ikke blot kultiverer. Vi er ufredelige væsener.

2024 har således været et år med store og ødelæggende krige, som har lagt byer i ruiner og mennesker i grave; det være sig i Mellemøsten som i Ukraine og flere steder rundt om i verden.

Ufreden er stor og vold og krig er hverdag på jorden.

¤

Må freden komme til os, så livet kan trives, vokse og gro! Må 2025 blive et venligere år, et år præget af større glæde!

Må julefreden sænke sig over os og ved Guds nåde blive til stadig trøst og inspiration, ja en blivende kraft i vores liv og fællesskab med hinanden.

Jesu fødsel er så væsentlig, fordi den bringer lys i mørket. At Gud lod sin søn føde på jord, lod ham kaste ind i historien, tydeliggør, at han Gud ikke kun er en fjern skaber, et stor alvidende øje i det høje; nej, han er kærlighedens Gud, som er og gør sig gældende midt i det skabte liv. Han er barnet af kød og blod.

Barnet født julenat, Guds søn og født af Maria, er freden og glæden i vores liv.

Lad os samles om ham og leve ud af Guds kærlighed og nåde.

Glædelig jul!

Amen